Atletikafdelingen i Østerlars Sport består pt. kun af en løbeafdeling. En lille afdeling bestående af en flok motionister, der holder af at løbe sammen. Fællesskab og hygge er to nøgleord for os.
Vi løber ture på 5 km og opefter, afhængigt af det aktuelle mål for træningen. Der løbes på alle underlag, men mest i skov og på stier.
Vi løber 3 gange om ugen og efter søndags træningen, drikker vi kaffe sammen i vores ”klubvogn” en skurvogn opstillet i Rø Plantage. Vi vægter det sociale højt og vi rummer bredt.
Vi deltager i de mange tilbud om løb, der er på øen. Grand Prix løb, Cross Cup løb og øvrige løb på Bornholm på alle distancer. Vi er med på Christians ø, når der løbes der. Vi er også med til løb ”ovre” og vi tager hvert år på klubtur, oftest til udlandet og til et arrangement, hvor der er mulighed for at løbe forskellige distancer.
Efter behov, laver vi begyndertræning og vi er også åbne for at lave træning for børn, hvis der er grundlag for det.
Vi arrangerer selv 2 Grand Prix-løb, Stavehølløbet i og Østerlars og Borgedalsløbet i Rø Plantage. I samarbejde med Strandløberne arrangerer vi et løb i Cross Cup serien, som løbes i Rø Plantage.

Træningstider:

Sommerhalvåret:

Tirsdag kl. 17.00. Mødested: P-pladsen ved Gudhjem Svømmehal

Torsdag kl. 17.00 Mødested: Rastepladsen på Åsedamsvej

Søndag kl. 10.00 Mødested: P-pladsen ved Borgedalhus, Sigtevej 14, Rø Plantage

Vinterhalvåret:

Tirsdag kl. 17.00. Mødested: P-pladsen ved Gudhjem Svømmehal

Torsdag kl. 17.00 Mødested: P-pladsen ved Gudhjem Svømmehal

Søndag kl. 10.00 Mødested: P-pladsen ved Borgedalhus, Sigtevej 14, Rø Plantage

Nyheder:  

Ved Borgedalsløbet d.4/5 deltog 63 (64) voksne og 21 (28) børn, i alt 84 løbere (tallene i parentes angiver sidste års antal).

Selv om dagen bød på en cocktail af snebyger og solskin og ikke mindst en isnende kold vind, fik løberne alligevel en smuk tur i den smukke Rø Plantage, med ny udsprungne bøgetræer og et udfordrende terræn.

Alex Mogensen brillerede på herresiden ved at løbe den 5,9 km lange rute på kun 19,00 minutter, hvilket både er ny rekord for ham selv på ruten, men også er ny rekord på ruten som sådan! Flot!

Efter løbet var der præmier til klassevinderne og masser af lodtrækningspræmier fra vores sponsorer til de øvrige deltagere. (se løbets sponsorer)     Alt i alt en skøn dag.

I år 2.pinsedag er der Royal Run både på Bornholm og i KBH 🙂

Videre til værktøjslinje